Den 19. Konference om Leksikografi i Norden afholdes den 19.-21. maj 2027 i Reykjavík, arrangeret af Nordisk Forening for Leksikografi og Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. Temaet er Leksikografi ved en korsvej.
Vi inviterer til en bred vifte af foredrag og posterpræsentationer som fokuserer på temaet. Andre emner inden for leksikografi i teori og praksis er også velkomne.
Efter konferencen vil alle deltagere have mulighed for at indsende et skriftligt bidrag, som vil blive publiceret i Nordiske Studier i Leksikografi.
Konferencens plenarforedragsholdere er:
- Therese Leinonen (Institutet för de inhemska språken)
- Steinþór Steingrímsson (Árni Magnússon-instituttet for islandske studier)
- Trond Trosterud (UiT Norges arktiske universitet)
Temaer
Vi opfordrer til indsendelse af abstracts (mellem 15. september og 15. november 2026) inden for alt som vedrører leksikografisk teori og praksis, gerne inden for konferencens hovedtema (leksikografi ved en korsvej) og følgende emner:
- nye metoder i leksikografi
- AI, store sprogmodeller og leksikografi: negative og positive effekter
- demografiske forandringer og tilpasning af ordbøger til nye brugere
- sociale forandringer, et nyt verdensbillede og nye ord og orddannelsesmetoder
- fremtiden for historisk leksikografi og dens relevans
- mindretalssprog og leksikografiske udfordringer og muligheder
- nye medier og nye kilder som leksikografisk materiale
Vi inviterer alle interesserede til at tilmelde foredrag og posters til konferencen ved at indsende abstracts. Det må være på maksimum 300 ord, eksklusive referencer.
Sted
Konferencen afholdes i Askja på Islands Universitet, Reykjavík.
Datoer
- 15. november 2026: deadline for abstracts
- 1. februar 2027: besked om accept af foredrag/posterpræsentation
- 1. april 2027: frist for tilmelding og betaling af konferencegebyr
- 19.–21. maj 2027: konference.
Den faglige del af konferencen begynder onsdag d. 19. maj om morgenen. Aftenen før er der reception. Konferencen slutter efter frokost fredag d. 21. maj. Desuden er der fredag formiddag generalforsamling i Nordisk Forening for Leksikografi. - Oktober 2027: sidste frist for indlevering af artikler.
Yderligere information
Mere information vil følge på konferencens hjemmeside: https://arnastofnun.is/nfl2027. Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte os på: nfl2027@arnastofnun.is.
Vi ser frem til en spændende konference og til at byde dig velkommen til Reykjavík!
Med venlig hilsen fra konferencekomiteen,
Atli Jasonarson
Ágústa Þorbergsdóttir
Einar Freyr Sigurðsson
Ellert Þór Jóhannsson
Helga Hilmisdóttir
Kristín Ingibjörg Hlynsdóttir
Jóhannes B. Sigtryggsson